Forum for fremtidens offentlige styring & ledelse

logo

2014 Konference 5. februar: SACRE Åbningskonference

Vær med på Det Kgl. Teater d. 5. feb. når vi starter SACRE-bevægelsen med et folkemøde – Når kunst og kultur skal ud og forny samfundet! På åbningsmødet deltager kunstnere, kulturfolk, politikere, forskere og borgere, som ønsker at sætte fokus på betydningen af kunst og kulturliv til inspiration for fremtidens fællesskab og samfund.

Åbningskonference for kunst- og kulturinitiativet SACRE den 5. februar 2014 kl. 9.00-17.00 på Det Kongelige Teater.

På åbningsmødet deltager kunstnere, kulturfolk, politikere, forskere og borgere, som ønsker at sætte fokus på betydningen af kunst og kulturliv til inspiration for fremtidens fællesskab og samfund.

Kulturminister Marianne Jelved vil åbne dagen med et bud på kunstens og kulturens fremtidige rolle i samfundet. Derefter vil der være debat med indlæg fra blandt andre Peter Bastian, Kasper Holten, Lone Hertz, Ingolf Gabold, Stine Bosse, Bertel Haarder, Pablo Llambias. Deltagerne vil blive ført igennem dagens program af konferencier Niller Wischmann og Christian Have

Centrale spørgsmål i debatten vil være: Hvorledes kan kunst og kultur bidrage til den måde, hvorpå vi tænker og forstår os selv samt vores samfund? Bør kunst og kultur have en central position i vores samfundsskabelse? Kan der skabes modvægt til styringssamfundets økonomiske nyttetænkning, som ensretter kunstens og kulturens vilkår?

Sacre er et mangfoldigt initiativ med fokus på nytænkning af kunstens og kulturens rolle i menneskers liv og samfundets fællesskab. SACRE står for Society, Art, Culture, Risk og Emancipation. Åbningsmødet er det første i en række dialogbaserede aktiviteter under SACRE. I tilknytning til SACRE er initieret et samforskningsnetværk i samarbejde mellem forskere og kunstens og kulturens aktører.

Åbningen af SACRE finder sted:

Onsdag den 5. februar 2014

Kl. 9.00-17.00

Det Kongelige Teater

Gamle Scene på Kongens Nytorv, København

Pris for deltagelse: 300 kr. (inklusiv frokost, forfriskning, kaffe og materiale mm.)

Tilmelding og betaling via følgende link http://www.conferencemanager.dk/SACRE senest den 30.01.2014 kl. 23

Tak til åbningsmødets mange aktører og sponsorer.

Dagens Program:

Konferencier: Niller Wischmann og Christian Have

8.30-9.00: Ankomst og navneregistrering

9.00-9.30: Videoinstallationen ”Det umuliges mulighed” af kunstner og fremtidsforsker Cecilie Waagner Falkenstrøm

9.30-9.45: Åbning af SACRE af kulturminister Marianne Jelved: Hvorfor er kunst- og kulturskabelse afgørende for det danske samfunds fremtid?

9.45-10.15: Musiker Peter Bastian: Kunstens væsen - Hvorfor er kunsten både subjektiv og objektiv, livgivende og uhåndgribelig?

10.15-10.40: Erhvervskvinde Stine Bosse: Hvorfor bør kunst og kultur have en central position i vores samfundsskabelse? Og hvad kan kunsten, som styringsfolket ikke kan?

10.40-11.00: Pause

11.00-11.30: Sceneinstruktør og operachef Kasper Holten & kunstner og fremtidsforsker Cecilie Waagner Falkenstrøm: Om behovet for at tænke i helheder og ukendte potentialer.

11.30-11.45: Senior forsker og ph.d. Tonny Aagaard Olesen: Om kunstværdi og kunstens kraft nu og i fremtiden.

11.45-12.00: Forfatter Pablo Llambias: Værdiladede ord

12.00-13.00: Frokost

Inden og under frokostpausen vil der være indslag om 1) det levende kulturskabende byrum af kulturchef Flemming Olsen og 2) det magiske responsive museum af kulturforsker Helle Laustsen og centerleder Niels Righolt mm.

13.20-14.40: DEBAT: Hvad bør kunstens og kulturens rolle være i samfundet? Skal kunsten overhovedet være til nytte for nogen?

Som oplæg til debatten en monolog af skuespiller Lone Hertz

I panelet sidder skuespiller Lone Hertz, politiker Bertel Haarder, kreativ direktør Christian Have m.fl. Der afsluttes med dialog med salen.

14.40-14.50: Pause

15.00-15.30: Executive Producer Ingolf Gabold & filosof Malene Trock Hempler: Mediernes opgave - Kan medierne formidle kunst og kultur med social affekt?

15.30-15.55: DEBAT: Hvordan kan SACRE skabe involvering, entusiasme og udfoldelse på tværs af mennesker og samfund? Hvilke udfordringer skal SACRE kæmpe for?

Indlæg fra professor Preben Melander. Der afsluttes med dialog med salen.

15.55-16.00: Tak for i dag.

16.00-17.00: Socialt samvær og videre debat i teatrets gange og foyerer. Hertil serveres en lille forfriskning. Ledsagende musik med jazztrioen med saxofonist Christina von Bülow, guitarist Jacob Fischer og kontrabassist Jens Skou Olsen

 

 


Pris for deltagelse: 300 kr. (inklusiv frokost, forfriskning, kaffe og materiale mm.)

Tilmelding og betaling på http://www.conferencemanager.dk/SACRE senest den 30.01.2014 kl. 23


5. februar 2014, kl. 9.00   indtil   17.00
Det Kongelige Teater - Gamle Scene
Kongens Nytorv
1050 København
Danmark

Vis stort kort
Telefon: 38 15 29 06
Email:
Event Options
Hide the date on event info page? Nej
Mark all Participant Statuses as Registered

Hjælp med at sprede budskabet

Hjælp os venligst og giv dine venner, kolleger og de som følger dig, besked om vores side: 2014 Konference 5. februar: SACRE Åbningskonference


Du kan også dele den nedenstående henvisning i en e-mail eller på dit websted.
http://www.forstyr.dk/index.php?option=com_civicrm&task=civicrm/event/info&id=293&reset=1